thill.dk
July 31, 2010, 19:23:55 PM *
Welcome, Guest. Please login or register.
Did you miss your activation email?

Login with username, password and session length
News: SMF - Nyt på thill.dk!
 
   Home   Help Search Login Register  
Pages: [1]
  Print  
Author Topic: INSERt Live-CD  (Read 452 times)
admin
Thomas Thillerup
Administrator
Full Member
*****
Posts: 168


View Profile WWW
« on: April 05, 2008, 10:38:15 AM »

En Live-cd er i denne guide betegnelsen for en af de efterhånden mange Linux-distroer der tillader dig at køre et fuldt funktionsdygtigt styresystem direkte fra cd-drevet.

 
Det, at du kan køre systemet uden at du behøver at arbejde på harddisken sammenholdt med den kendsgerning at en Live-cd er spækket med diverse reparationsprogrammer gør at du med det fornødne kendskab kan klare næsten alle tænkelige problemer der måtte være opstået på din Windows installation, fysiske skader kan naturligvis ikke komme i betragtning. Denne guide er tænkt som et forsøg på at give dig det fornødne kendskab
I Linux-verdenen står ambitionerne ikke altid mål med virkeligheden, rigtig mange af de værktøjer og programmer der er inkluderet i de forskellige distroer virker slet ikke eller de virker meget ustabilt, denne guide vil omhandle den distro der hedder INSERT.
INSERT er bestemt ikke den mest brugervenlige og elegante distro der findes, men de muligheder der omtales i denne guide virker optimalt, får du lyst til at lege med de andre muligheder som INSERT tilbyder, er det op til dig, men nu er du advaret.
Moderen til alle Live distroer hedder KNOPPIX og denne distro er uenlig mere brugervenlig og elegant end INSERT, men jeg har for ofte oplevet at KNOPPIX var ustabil når der skulle arbejdes med partitioner herunder ustabilitet ved at skrive til NTFS-partitioner, måske har jeg bare været uheldig så hvis du får lyst til at prøve KNOPPIX som bestemt er et bekendtskab værd kan den downloades HER, hvis du prøver KNOPPIX og hvis du er inkarneret Windows-bruger kan du med fordel skifte til KDE skrivebordet så kan du næsten ikke undgå at føle dig hjemme, du skifter til KDE ved at vælge Start -> System -> Skift Windows Manager -> KDE
Som nævnt vil denne guide omhandle INSERT og da der af og til sker en opdatering er det vigtigt at det er lige præcis DENNE du downloader og arbejder med
Alle Live cd`er downloades mig bekendt som ISO filer og at dømme efter rigtig mange spørgsmål på diverse IT-fora opstår det første problem allerede når brugeren skal til at brænde ISO filen, derfor er der inkluderet en vejledning om hvordan du brænder en ISO fil.
Hvis du ikke er kendt med Linux vil det være nødvendigt at du lærer ca. 20 kommandoer og begreber det må anbefales at du læser hele guiden første gang, men du kan naturligvis også nøjes med at læse om hvordan netop det som er dit problem muligvis kan løses.
 
Sådan brænder du en ISO fil til et bootimage
 
Dette skal du være opmærksom på
 
Sådan vælger du dansk tastatur på INSERT
 
Sådan installerer du Firefox på INSERT
 
Sådan virker kommandoer i INSERT
 
Sådan åbner du kommandoterminalen på INSERT
 
Sådan mounter du partitioner på INSERT
 
Sådan scanner du for og fjerner virus med INSERT
 
Sådan bruger du gparted (partition magic klon)
 
Sådan bruges funktionen dd .  (klone-værktøj)
 
Sådan overføres filer til en anden computer via netværk med SSH
 
Sådan gendannes en mistet partitions tabel
 
Sådan gendannes mistede data
 
Sådan gemmer du skærm billede i INSERT
  
Sådan brænder du en ISO fil til et bootimage

En ISO-fil er et billede af enten en cd / dvd-skive. Med billede menes, at den indeholder en identisk kopi af den cd /dvd ISO-filen er oprettet ud fra herunder startsektoren, det er ikke alle brænderpogrammer der kan der kan konvertere en ISO fil tilbage til en cd /dvd-skive, således kan det slet ikke lad sig gøre med det brænderprogram der er integreret i XP og Vista

Selv bruger jeg normalt Linux når jeg brænder og så er det blot at dobbeltklikke på ISO filen
Med Nero mener jeg det samme gør sig gældende altså dobbeltklikke på ISO filen eller via menuen Filer hvor du vælger Brænd billede
ISO recorder (XP og Vista) http://isorecorder.alexfeinman.com/isorecorder.htm  dobbeltklikke på ISO filen
Og endelig hvad jeg foretrækker  under XP, CDburnerXP http://www.cdburnerxp.se/
installer og start programmet -> File -> Write disc from ISO file -> browse dig frem til ISO filen -> Write Disk
  

Dette skal du være opmærksom på

Når du har bootet op på INSERT har du et fuldt funktionsdygtigt styresystem på din computer som arbejder helt uafhængig af det styresystem du har installeret på harddisken, bemærk dog følgende

Netkablet skal være tilsluttet ved boot – trådløs vil sjældent ikke fungere

Eksterne enheder f.eks. harddiske der kører via USB skal være tilsluttet ved boot
  

Sådan vælger du dansk tastatur på INSERT
  

INSERT startes default med UK tegnsætning, da programmet kræver en del kommandoer og herunder specialtegn må det kraftigt anbefales at du vælger DK tegnsætning, På keyboard.jpg kan du se hvor de forskellige specialtegn kan findes på et UK tastatur, du vælger DK tastatur ved at du straks efter cd`en booter taster F2 , herefter skriver du

Insert lang=dk -> enter. Bemærk at tegnet = findes på tasten til venstre for tasten Backspace, herefter kan du anvende tastaturet til DK tegnsætning, vær opmærksom på at det ikke er muligt med USB tastatur at vælge DK tegnsætning, det kan i dette tilfælde være en god ide at udskrive keyboard.jpg så du ikke pludselig sidder og kører fast
Sådan installerer du Firefox på INSERT
  
INSERT installeres default med browseren ”dillo” som er udmærket hvis du blot skal surfe lidt på nettet, hvis du overvejer at bruge INSERT til at downloade f.eks. med henblik på virus-scanning må det kraftigt anbefales at du installerer Firefox. Du installere og starter firefox således

Højreklik med musen på skrivebordet -> Extensions -> Install / Start Mozilla Firefox – Hvis du har forbindelse til nettet vil Firefox nu blive downloadet og installeret uden at du skal foretage dig yderligere

Sådan virker kommandoer i INSERT
  

Linux er et system som er baseret på kommandoer, det gælder i hvert fald hvis du vil ind i de mere komplekse operationer, du kan se de mest alm. Kommandoer på http://www.ss64.com/bash/ men bare rolig det er nødvendigt at du lærer ca. 20, til gengæld er det helt nødvendigt at disse kommandoer blive skrevet helt eksakt, dvs. at du husker punktum – mellemrum - etc.

Kommandoer som ikke kræver at du tilføjer parametre, men afsluttes med enter

ifconfig  -> enter (viser hvilken ip-adresse du har fået tildelt)

ls -> enter  (viser et output af mappe indholdet på skærmen)

ls –l -> enter (viser et output af rettigheder)

cd -> enter (skifter fra en evt. mappe tilbage til roden)

Kommandoer som skal tilføjes et eller flere parametre

mount /dev/enhed /mountpoint -> enter (mounter enheden)

ntfs-3g /dev/enhed /mountpoint -> enter (mounter en NTFS partition)

cd /mnt -> enter (skifter fra roden til mappen /mnt)
  

Sådan åbner du kommandoterminalen på INSERT

Alle kommandoer skrives i en terminal, for at sikre at du ikke løber ind i problemer med rettigheder skal du altid arbejde fra den terminal der er tiltænkt ”root” (administrator) du åbner terminalen således, højreklik med musen på skrivebordet -> Terminal session -> Aterm-superuser
  

Sådan mounter du partitioner på INSERT

  
I Linux hedder dine diske
  

Primære master = /dev/hda - tilhørende partitioner vil blive tilføjet med et tal, f.eks. er /dev/hda1 den første partition på harddisken der er monteret som master på den primære kontroller

Sekundære master = /dev/hdc

Primære slave = /dev/hdb  /dev/hdb3 den tredie partition på harddisken der er monteret som slave på den primære kontroller
  
Sekundære slave = /dev/hdd
  
Hvis det er SATA diske eller diske der er tilsluttet via USB skal "hda" ændres til "sda – sdb osv."

For at du overhovedet kan arbejde på en partition (læse / skrive /scanne) skal partitionen mountes, INSERT opretter selv ”mount points” til genkendte enheder / partitioner i mappen /mnt – ved at taste kommandoen cd /mnt -> enter og derefter kommandoen ls -> enter kan du se de forskellige mount point der er oprettet i /mnt dette kan samtidig give dig en fornemmelse af hvilke enheder der er blevet genkendt, enheder der ikke optræder i /mnt er ikke blevet genkendt

I nedenstående eksempel mountes første partition som ligger på IDE master-disken (FAT32)

mount /dev/hda1 /mnt/hda1 ->enter

I nedenstående eksempel mountes tredje partition som ligger på første SATA disk (NTFS)

ntfs-3g /dev/sda3 /mnt/sda3 ->enter

Når du har mountet en partition kan du ved at skifte til pågældende mountpoint ved selvsyn konstatere at at du nu har adgang til dine data og du kan nu begynde at arbejde. I nedenstående eksempel skifter du til mountpoint for /mnt/hda1

Cd /mnt -> enter cd hda1 -> enter ls -> enter

Gå tilbage til roden med kommandoen  

Cd -> enter
  

Sådan overføres filer til en anden computer via netværk med SSH
  

SSH giver dig mulighed for at boote op på en defekt computer med INSERT og herefter overføre data fra den syge computer til en anden destination på netværket

BEMÆRK!! Det er en forudsætning at du kan tilslutte er netkabel til den syge computer (ej trådløs)

Hvis du vil overføre data via SSH skal du følge denne procedure. Installer winscp på den computer der skal modtage dine data, winscp ligger i mappen tools på INSERT eller du kan downloade en nyere version HER

Boot op med INSERT på din syge computer, højreklik med musen på skrivebordet -> Terminal session -> Aterm-superuser

I terminalen skriver du -> ifconfig -> enter

Du får nu et output som figur 1 – det du skal se efter er den adresse du har fået tildelt på eth0, på figur 1 er adressen markeret med grøn farve, skriv adressen ned du får brug for den om lidt

  


figur 1
 
Højreklik på skrivebord -> System -> Start SSD -> du får nu en ny terminal hvor du bliver anmodet om at skrive dit password, skriv 1234 (BEMÆRK!! Der bliver ikke vist nogle tegn på skærmen når du skriver dit password, heller ikke ****)

Retype password 1234 og så er din SSH server sat op.

Som nævn i afsnittet Sådan mounter du partitioner på INSERT er det nødvendigt at du mounter den / de partitioner som du ønsker at arbejde med, dette gælder naturligvis også selv om du sidder ved din Windows installation og arbejder via SSH.

I nedenstående eksempel antager vi at din syge computer kører med SATA disk og at du ønsker at redde nogle filer som du liggende på partition nr. 2 – partitionen er formateret med NTFS

EKSEMPEL !!

ntfs-3g /dev/sda2 /mnt/sda2 -> enter

Nu er din partition mountet og du er klar til at hente dine data over på en anden computer så du sætter dig over til den computer hvor filerne skal placeres og hvor du i forvejen har installeret winscp, start winscp -> host = den ip-adresse du fik ved at skrive kommandoen ifconfig -> User name = root -> Password = 1234 (eller det password du selv har bestemt) -> Save -> klik Ok til de popup spørgsmål der måtte komme -> Login.

Når forbindelsen er etableret dobbeltklikker du på /root -> dobbeltklik på /mnt -> dobbeltklik på sda2, nu kan du se dine dyrebare data og frit trække dem over med musen  

Som tidligere nævnt kan du også anvende SSH udenfor lokalnetværket, computeren der agerer SSH server skal i dette tilfælde enten være forbundet direkte til dit bredbånds-modem eller du skal åbne den port på din router der vedr. SSH serveren, du skal igen finde ip-adressen (ifconfig) og i Hostname på winscp indsætter du nu ip-adressen, kun adressen, ej www eller http

Sådan gemmer du skærm billede i INSERT

Det kan ofte være en stor fordel at gemme et ”screen shot” af ens arbejde på computeren, både for at man selv kan huske fremgangsmåden, men lige så ofte for at illustrere over for andre Insert giver dig også mulighed for at gemme ”screen shot`s” det er dog ikke alle billedbehandlings programmer der er i stand til at fortolke filformatet, men GIMP som er et open source program der kører på Windows systemer klarer opgaven med at konvertere til f.eks. jpg formatet

Hvis du ønsker at tage et eller flere ”screen shot`s” skal du naturligvis vælge en destination, ganske vist har du lige lært at bruge SSH så du kunne udmærket gemme dine data i INSERT og så overføre dem til en anden computer via SSH, men dels koster det memory og dels er det nok vigtigere at du arbejder lidt med kommandoen mount. I nedenstående eksempel antages det at du tager et ”screen shot” af din terminal filen kalder du ”screen” og den gemmes i roden på /dev/sda1 som er en FAT32 partition

EKSEMPEL !!

mount /dev/sda1 /mnt/sda1 -> enter (mounter din partition)

xwd –out /mnt/sda1/screen -> enter  

din musepil bliver nu til et kryds, hold krydset i konsollen og venstreklik med musen, du har nu gemt et ”screen shot” af konsollen, se figur 2

Hvis du ønsker at gemme et ”screen shot” af hele skærmen, hold krydset i på det blå skrivebord

og venstreklik med musen, du har nu gemt et ”screen shot” af hele skrivebordet, se figur 3

  
  


figur 2
 
 

figur 3
 
 
 
 
Sådan bruger du gparted (partition magic klon)
  

Gparted siges at være en "Partition Magic" klon og da jeg ikke kender "Partition Magic" må jeg tro på det, programmet gør dig i stand til at foretage næsten alle tænkelige operationer på din harddisk såsom at oprette, slette, resize og flytte partitioner, du starter programmet ved at højreklikke på det blå skrivebord  -> Terminal Session -> Aterm Super User og i terminalen skriver du gparted  -> klik enter

Du får nu en grafisk skærm som er selvforklarende, men for at illustrere virkemåden har jeg oprettet et eksempel som du kan se HER

  

Sådan scanner du for og fjerner virus med INSERT
  

INSERT giver dig mulighed for at fjerne virus hvis du har været så uheldig at få din computer inficeret, fremgangsmåden hvis det skal virke er som nedenstående.

Højreklik på det blå skrivebord  -> Terminal Session -> Aterm Super User

Du skal nu give fuld administrations rettigheder til mappen /home

 skriv -> chmod 777 /home  -> enter  

Højreklik -> Extensions -> Install Start  Mozilla Firefox

Efter installering af webbrowseren Firefox går du ind på  http://www.f-prot.com/download/trial_forms/linux-ws-tgz.html  ->  Download F-PROT Antivirus (GNU/Linux, Workstation, tgz) -> placer filen  i  /home

Klik firefox væk, i terminalen skriver du

cd /home  -> enter

skriv ->  gunzip –c fp-linux-ws.tar.gz | tar –xvf -      -> enter

nu udpakkes filen, herefter skriver du

cd f-prot   -> enter

skriv -> chmod +x install-f-prot.pl   -> enter

skriv -> ./ install-f-prot.pl    ->  enter

klik enter til det du bliver spurgt om, du har en key eller du ønsker trial, klik 2 for trial -> enter -> navn -> enter -> email  (@ = Shift + 2 v. UK tastatur) -> enter      (tålmodig)

Efter install klik n til cronjob  -> enter       ALL DONE
Skriv  -> cd -> enter
Som nævnt flere gange tidligere skal partitioner mountes før du kan arbejde på dem, i eksemplet herunder er det 1. partition på master-disken (IDE) der mountes
Mount /dev/hda1 /mnt/hda1   (IDE - FAT32)  -> enter
Herefter tastes kommandoen
fpscan /mnt/hda1 –disinfect  -> enter
partitionen bliver nu skannet og evt. virus fjernes, ønsker du kun at skanne undlades –disinfect
Jeg modtager meget gerne tilbagemeldinger, posetive eller negative om dine erfaringer med at fjerne virus efter denne guide, husk det kan kun blive bedre hvis der gøres opmærksom på evt. fejl og mangler

Jeg ved godt at du kan vælge -> højreklik -> Extension -> install F-PROT men chansen for at det virker er meget lille, derfor anbefales ovenstående fremgangsmåde

  
  
Sådan gendannes mistede data.

Du kan finde en generel beskrivelse HER om fremgangsmåden du skal benytte når du vil gendanne data med TESTDISK, beskrivelsen er dog baseret på at du anvender TESTDISK i et Windows miljø, så der er enkelte små variationer, du kommer igang således

Højreklik med musen på skrivebordet -> Terminal session -> Aterm-superuser -> placer musepilen i terminalens nederste højre hjørne, når pilen bliver til en vinkel trækker du diagonalt indtil terminalen er blevet ca. 50% større, inden du begynder at gendanne skal du beslutte hvor du vil lagre de gendannede data, du kan naturligvis ikke lagre dine data på Live-cdèn så dine muligheder er

1: Midlertidig opbevaring i lokal mappe (meget ram krævende) du kan så hente dine data over på en anden computer via SSH
2: Gemme data på en anden harddisk evt. eksten harddisk
Klik HER og få vist en nærmere gennemgang af processen
  
Sådan bruges funktionen dd .
 

Når du med tiden behersker værktøjet dd vil du ofte gribe dig selv i at tænke. Hvordan har jeg klaret mig uden det værktøj. Det har voldt mig mange kvaler at lave guiden til dd, ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det mest almindelige, men fordi, at lige som værktøjet kan være utroligt nyttigt, kan det også være totalt destruktivt, det er derfor helt nødvendigt at du læser og forstår guiden inden du giver dig i kast med de mere komplekse opgaver. I alt sin enkelthed virker dd ved at du angiver en kilde der kunne se således ud if=/dev/hda1 -  en destination der kunne se således ud of=/dev/hdb1 og herefter tilføjer en eller flere parametre, parametrene kunne være
bs= blok størrelse
count= antal bloks du ønsker at kopiere
ibs= blok størrelse input
obs= blok størrelse output
skip= antal blokke der skippes ved start af input
seek= antal blokke der skippes ved start af output
conv= her kan tilføjes diverse kommandoer adskilt af komma

For at undgå at du laver noget forkert og kommer ud i noget snavs starter vi med noget så uskyldigt som en diskette. Har du ikke diskettedrev er der ingen grund til at fortvivle, læs roligt videre der kommer en løsning til dig om lidt. Gå nu ind på http://www.bootdisk.com og download en Win98 SE startdiskette og installer den på en brugbar diskette dette skal du gøre fra Windows, fjern disketten fra drevet –> opret en mappe i c:\ og kald den dd_filer -> boot op på INSERT -> sæt disketten i diskettedrevet -> åben din Terminal og mount dit c-drev, i dette eksempel antager vi at det er /dev/hda1 altså 1. partition på den primære master (IDE disk) og så er vi klar
I terminalen skriver du

dd if=/dev/fd0 of=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.image conv=notrunc  -> enter

Når oprationen er overstået, dvs. når du igen kan se prompten -> klik pil opad, og nu får du igen kommandoen -> klik pil til venstre og rediger ”image” til ”iso” kommandoen er nu

dd if=/dev/fd0 of=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.iso conv=notrunc  -> enter

Når oprationen er overstået, dvs. når du igen kan se prompten -> klik pil opad, og nu får du igen kommandoen -> klik pil til venstre og rediger ”image” til ”bin” kommandoen er nu

dd if=/dev/fd0 of=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.bin conv=notrunc  -> enter

Du har nu taget 3 forskellige klon af din diskette og vel at mærke med helt forskellige egenskaber

Jeg er så optimistisk at jeg tror at du stadig ejer en ny, ubrugt og formateret diskette, sæt disketten i drevet og kør følgende kommando

dd if=/dev/fd0 of=/mnt/hda1/dd_filer/new_floppy.bin conv=notrunc  -> enter

Du syntes muligvis at det nærmer sig det rene pjat, men vi forsætter lidt med disketterne endnu blot for at give dig lidt forståelse for programmet, det er trods alt minimalt hvor stor en skade man kan lave med en diskette

Prøv nu at formatere din diskette,(brug gparted) lad disketten sidde i drevet og kør derefter følgende kommando

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.bin of=/dev/fd0 conv=notrunc  -> enter

Nu har du igen en startdiskette

Prøv igen at formatere din diskette,(brug gparted) lad disketten sidde i drevet og kør derefter følgende kommando

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.iso of=/dev/fd0 conv=notrunc  -> enter

Nu har du igen en startdiskette

Prøv igen at formatere din diskette,(brug gparted) lad disketten sidde i drevet og kør derefter følgende kommando

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.image of=/dev/fd0 conv=notrunc  -> enter

Nu har du igen en startdiskette, lad disketten blive siddende i drevet og kør kommandoen

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/new_floppy.bin of=/dev/fd0 conv=notrunc  -> enter

Prøv nu at åbne den sidste diskette og hvad ser du? en blank formateret diskette, du kan sikkert fornemme de problemer det kunne have forvoldt hvis det havde været harddiske du sad og arbejdede med derfor er det af helt afgørende betydning at du lærer at forstå kommandoerne i dd.

Gem filen ”new_floppy.bin” og en dag hvor du ikke har andet at lave brug så samme fremgangsmåde på alle dine gamle disketter, resultatet bliver en stabel gamle disketter med samme egenskaber som en helt ny

Vi prøver lige at resumere op på foranstående inden vi forsætter, lad os kigge lidt på den sidste kommando

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/new_floppy.bin of=/dev/fd0 conv=notrunc  -> enter

I resten af guiden vil jeg bruge farver på kommandoerne for at lette forståelsen, du skal således ikke spekulere over at give dine kommandoer farve når du taster dem, lad os så kigge lidt på den sidste kommando du skrev

dd     starter værktøjet

if=/mnt/hda1/dd_filer/new_floppy.bin  er kilden

of=/dev/fd0    er destinationen

notrunc    er parametret

Sæt nu en USB nøgle til computeren -> formater den med gparted (vi antager at den får betegnelsen /dev/sda) i din terminal skriver du nu

dd if=/mnt/hda1/dd_filer/floppy.bin of=/dev/sda conv=notrunc  -> enter
  
Nu har du en bootbar USB nøgle med de samme funktioner som en startdiskette, for at du kan bruge den kræver det naturligvis at din computer kan boote fra USB
  

Med dit brænderprogram kan du brænde filen floppy.iso du får nu en boot-cd med samme egenskaber som en startdiskette

Fra filen "floppy.image" kan du lave en boot-cd, se hvordan HER
Forskellen på en boot-cd fremstillet med "floppy.image" i stedet for "floppy.iso" er at på cd-en med "floppy.image" kan du tilføje lige så mange data som cd-en kan rumme, dette er ikke muligt hvis cd-en er fremstillet på basis af "floppy.iso"

Der kan laves meget mere med dine disketter, men da disketter jo er et uddøende medie og jeg går ud fra at du føler at du er ved at være klar til at gå ombord i dine harddiske. Jeg vil i det kommende bruge den farveskala jeg tidligere har nævnt, sørg for at lære den og kontroller din kommando inden du klikker enter. I første eksempel antager vi at du ønsker at klone hele din nuværende IDE disk over på en nyindkøbt SATA disk, hvis du har læst guiden ”livecd” husker du at IDE diske benævnes HDA – HDB – HDC – HDD og SATA diske benævnes SDA – SDB – SDC – SDD, vi går ud fra at du kun har 1 IDE disk (master) og 1 SATA disk, kommandoen vil så være

dd if=/dev/hda of=/dev/sda conv=notrunc,noerror

Afhændig af datamængden vil du om kort tid ha` en nøjagtig kopi på din SATA disk lige til at boote op på. Inden vi forsætter analyserer vi lige på kommandoen

dd  startede værktøjet

if=/dev/hda  angav kilden

of=/dev/sda angav destinationen

notrunc,noerror angav parametre notrunc (forkort ej)  noerror  (ignorer fejl)

Nu tror jeg du er ved at forstå teknikken så nu åbner vi får nogle kommandoer

Kopier 2. partition fra SATA-disk1 til SATA-disk2

dd if=/dev/sda2 of=/dev/sdb2 bs=4096 conv=notrunc,noerror

Rip en CD / DVD til et ISO fil

dd if=/dev/hdc of=/destination/navn.iso bs=2048 conv=notrunc

Nulstil hele din harddisk (a.la. killdisk) disken antages at være 1. SATA-disk

dd if=/dev/zero of=/dev/sda conv=notrunc

Nulstil 1. partition på din harddisk - partitionen antages at være på 1. SATA-disk

dd if=/dev/zero of=/dev/sda1 conv=notrunc
  
  
 Flere kommandoer vil blive tilføjet i den nærmeste fremtid  

Sådan gendannes en mistet partitions tabel
  

Du kan finde en generel beskrivelse HER om fremgangsmåden du skal benytte når du vil gendanne en mistet filtabel med TESTDISK, beskrivelsen er dog baseret på at du anvender TESTDISK i et Windows miljø, så der er enkelte små variationer, du kommer igang således

Højreklik med musen på skrivebordet -> Terminal session -> Aterm-superuser -> placer musepilen i terminalens nederste højre hjørne, når pilen bliver til en vinkel trækker du diagonalt indtil terminalen er blevet ca. 50% større Klik HER og få vist en nærmere gennemgang af processen

Logged

Cruel but unjust
Pages: [1]
  Print  
 
Jump to:  

Powered by MySQL Powered by PHP Powered by SMF 1.1.4 | SMF © 2006-2007, Simple Machines LLC Valid XHTML 1.0! Valid CSS!
Page created in 0.302 seconds with 19 queries.