Vi havde nydt en dejlig, men kold dag i Tivoli og besluttede os for at spise en sen frokost på Promenaden…
Promenaden reklamere med følgende: Promenaden er ‘verdensberømt’ for sine B-B-Q-Ribs
med cremet coleslaw og bagt kartoffel.
Der er solgt over 1.050.000 portioner igennem de sidste 25 år!
Jeg er dybt enig…. ‘verdensberømt’ er den helt korrekte beskrivelse, for magen til kedelig og smagsforvirrende oplevelse skal man lede længe efter.. med mindre man ved en fejl går igang med at lave havregrød og så ender op med samme resultat som Promenaden. De har alle råvarende, eller det burde de have, for at kunne lave en god oplevelse. Verdensberømte bliver de først når de servere en varm ret og ikke bare hælder en kedelig BBQ sovs, der mest af alt minder om en tynd gang HP sovs, ud over en portion Spareribs der serveres ved stuetemperatur. Men deres kartoffel og coleslaw var dog ganske anstændige.
Ud over deres fadæse af et forsøg på BBQ-Ribs, så præsterede de og så at servere en gang stegt flæsk og en børneportion fiskefilet med håndskårne pomfitter til.
Den stegte omgang flæsk blev flankeret af en udenmærket, men en anelse koldt gang persillesovs og udkogte kedelige kartofler. Til gengæld var der 4-5 små stykker flæsk der var stegt helt tørre.
Portionen med fiskefilet, bestod af 2 små stykker fiskefilet, en lille portion pomfritter der mest af alt mindede om et mislykket forsøg på at emitere de slatne pomfritter som McDonalds servere.
Alt i alt var besøget på Promenaden noget vi godt kunne have været foruden.

Entries (RSS)